Billeder

Formanden fejret

Vores formand, Erik Majgaard, er netop fyldt 70. Det blev dagen efter fejret på festligste vis i Husflidshuset, hvor en række medlemmer var mødt op for at lykønske fødselaren.

 

Sådan klares det, når slagboremaskinen ligger derhjemme. Erik agerer slag for Tage, da der skulle sættes nye knager op i entreen.

 

 

 

 

 

 

Huset i fuld gang med den nye sæson

Den nye sæson i Husflidshuset er nu i fuld gang. Der er plads til nye medlemmer på holdene.

Pausen i juli blev brugt til bl.a. at lægge nyt tag over Huggehallen, samt udføre lydisolation i forhold til den nærmeste nabo.

Også entreen fik en tiltrængt omgang, dels med malerullen og dels med opsætning af nye skabe og knager.

 

Ved indflytningen i Husflidshuset var der ikke meget grej til rådighed. Det er siden vokset, så otte trædrejere ad gangen kan arbejde i værkstedet, hvor der oprindelig var kommunekontor.

 

Thy-Mors Husflid 25 år i 2017

I oktober 2017 holdt Thy-Mors Husflid 25 år jubilæum. Foreningen blev stiftet som selvstændig forening under Nordvestjysk Husflids Amtskreds. Foreningen er i dag organisattorisk en del af Fora, en sammenslutning af Dansk Husflid og Frit Oplysningsforbund. Fora søger hvert år del i Tipsmidlerne.

25 års jubilæet var anden gang indenfor to år Thy-Mors Husflid holdt jubilæum, fremgik det af Tage Trudslev Sørensens jubilæumstale. I 2015 fejrede foreningen 10 år for købet af Husflidshuset i Sundby.

Købet kom i stand ved en hurtig indsats, da bygningen blev sat til salg ved en auktion efter at Morsø Bank havde overdraget bygningen til Sundby M Forsamlingshus og Beboerforening. Thy-Mors Husflid var netop blevet sagt op fra sit lejemål på Møgelvej 16 i Stagstrup. Den hurtige reaktion på annoncen om auktionen førte til, at auktionen blev aflyst, og huset blev købt for 30.000 kr. Der er fortsat et godt samarbejde mellem Forsamlingshuset og Husflidshuset om fælles parkeringsområde og rabat, når husflidsforeningen lejer sig ind i Forsamlingshuset.

Overtagelsen af Husdlidshuset var noget af en mundfuld, for der var meget, der skulle repareres. Oliefyret virkede ikke, strømmen var taget fra og måleren væk, og der var intet køkken. Foreningen havde heller ikke noget grej – bortset fra nogle gamle væve.

– Nordvestjysk Husflidskreds forærede os to drejebænke ved indflytningen og allerede året efter kom to mere til med hjælp fra Netop og Materialekontoen ved Fritid i Morsø Kommune. Siden er der kun gået fremad, så vi nu råder over otte drejebænke og en del værktøj, sagde Tage Sørensen.

Borde og stole er fornyet. En ny yderdør kom til, nyt varmesystem og senest nyt toilet og omforandring af indretningen.

Kassekreditten på 30.000 kr. til betaling af huset blev skippet i 2013, og foreningens økonomi er i smult vande, ikke mindst når der kommer et lille tilskud fra en søgt fond ind i mellem.

Tage Sørensen glædede sig over, at opbakningen omkring Husflidshuset er stor. Husets aktiviteter er delt ud på bestyrelsesmedlemmerne efter at foreningen i sommeren 2013 helt opgav sin kursusvirksomhed. Nu er det hele kun muligt fordi nogen gør en indsats. De fleste af foreningens over 100 medlemmer er aktive og brugere af husets mange aktiviteter.

Der fjernes skorsten i Thy-Mors Husflid – juni 2017

Der flettes kurv ved Thy-Mors Husflid